Vi har provianteret alt muligt lækkert konserves, pasta, nudler og andet langtidsholbart fra et Hypermarked, og vi har fyldt vandtankene med ca. 200 liter drikkevand og er klar til at lette anker fra Singapore.
Skipet har ligget for svaj ud for Changi Sailing Club siden 20. december og netop dette stræde er særligt maritimt gunstigt for bl.a. alger og rurer. Så vi må udsætte vores iver efter eventyr med et par timer for at få rengjort anker og tilhørende ankerkæde. Vi tager opgaven meget seriøst da den både er krævende og nødvendig, så med stålbørster og stålrondeller til bordmaskinen, bekæmper vi de tætbegroet alger og rurer. Skulle man fejlagtigt ”overse” denne opgave og bare sende den beskidte ankerkæde direkte ned i skibet, vil skibet efter ganske kort tid stinke værre end rådden fisk og skaldyr efterladt i solen på en flot dansk sommerdag.
Tobias og Rune tager sig kærligt at vores dinghy som også har været et fint ynglested for rurer.
Nu leger du med de store drenge
Bland supertanker og enorme containerskibe, krydser vi verdens mest trafikeret stræde imellem Singapore og det nordlige Indonesien udfor øen Batam. Jeg føler mig ganske lille bag roret da jeg vurdere at vi er på kollisionskurs med en supertanker. Det er med meget stor respekt at jeg holder kursen, krydser sejlrenden, da tankskibet tuder og sender mig et manøvresignal – et kort hornsignal.
Forestil dig det vildeste godstog, eller den største lastbil, det hornsignal godstoget/lastbilen kan afgive, det kan du gange med 100! Alt, alle og enhver ville flygte fra dette signal – men ikke os. Det meget dominerende, alt overdøvende, men meget præcise signal, betyder nemlig at supertankeren har observeret os, og nu ændre kurs og navigere styrbord om os (bagom os) og vi holder kurs mod Batam.
Lidt rod i papirerne
5 indonesere står klar ved Nongsa Points kaj (Batam), som udover at være en lille havnen også er et super lækkert spa og golf resort. De smiler og vinker, alt imens de anviser en plads til skibet. Dog bliver det desværre et kort bekendtskab da vi ikke har vores immigrationspapir i orden. Vores agent fra Singapore har ikke fået afrejsen dokumenteret i vores pas hvorfor vi bliver nødt til at sejle retur mod Singapore for at få de krævende stempler og dokumenter. Det er en lidt kedelig nyhed men heldigvis en overkommelig sejlads på små 40 sømil tur/retur.
Det skal dog vise sig at være en mere vanskelig formalitet end umiddelbart antaget, at få de 8 stempler i rødbedepasset og en gennemgang af skibspapirerne. Vi bliver først afvist af politiet ved indsejlingen til Singapore og henvist til et karantæne område hvor vi skal afvente immigrationsmyndighederne. Efter lidt koorspondance over radioen med immigrationsmyndighederne får vi afgivet vores GPS-position og skal afvente et besøg på båden. Men bureaukratiet vil ingen ende tage og det ender med at vi bliver bedt om at forlade Singapore og får politieskorte ud af området. Det hele er super underligt og det eneste og sidste håb vi har er vores agent fra Singapore.
Rodløse, på vej ud i ingenmandsland, bliver vi igen kaldt over radioen af immigrationsmyndighederne.
Det er lykkes vores Agent James at få styr på de sidste par udestående. Der er nu stempler til alle og vi kan atter sætte kurs mod Batam.
